Stor aktivitet på skolen, og det betyder travhed på værkstederne. Vi har i samarbejde med Skjern Udviklingsforum samarbejdet med flere opgaver til Den Grønne Korridor, som vi officielt afleverede til åbningen lørdag d.9.sep. Der vil dog i tiden frem stadig være opgaver, som vi i samspil med mange frivillige skal have løst. Det er bestemt positivt at indgå i tætte samarbejdsrelationer med lokale kræfter, og være med til at skabe værdi og glæde for mange mennesker. Inden længe afleverer vi også fire legehuse til institutionen Katholt i Skjern. Det er en miniature af Emil fra Lønnebergs hjem.